lovogfakta.jpg

Nabostøj

Nogle andelsboligforeninger retter henvendelse til medlemsrådgivningen, fordi foreningen har problemer med beboere, som larmer.

Som udgangspunkt må man have en vis tolerance over for nabostøj, hvis man bor i en ejendom med naboerne tæt på. Andelshavere skal således acceptere almindelig hverdagsstøj.

Husorden 

Foreningen har mulighed for at fastsætte retningslinjer for forskellige støjgener i en husorden. Af husordenen kan det bl.a. fremgå, at det kun er tilladt at spille høj musik eller støvsuge i tidsrummet kl. 08.00 – 22.00 af hensyn til naboerne.

Hvis du som andelshaver oplever store gener på grund af nabostøj, har du mulighed for at klage skriftligt til foreningens bestyrelse.

Har bestyrelsen modtaget flere klager over samme andelshaver fra flere forskellige andelshavere, kan bestyrelsen rette en henvendelse til pågældende. 

Hvis nabostøjen kun er et problem for en enkelt andelshaver, skal konflikten løses mellem de to parter uden bestyrelsens og foreningens indblanding. Det skyldes, at når der kun er tale om en enkelt andelshaver, som er utilfreds med en nabo, betragtes klagen ikke som et bestyrelses- eller foreningsanliggende.

Der er almindeligvis to årsager til konflikt i foreninger grundet støj:

  • Høj musik eller lign.
  • Dårlig/mangelfuld isolering.

Høj musik 

Den første årsag skyldes decideret støj (hvilket er i strid med husordenen), fordi der f.eks. spilles høj musik, spilles på instrumenter sent om aftenen eller tidligt om morgenen, fordi hundene gør eller naboen støvsuger.

Hvis nabostøjen skyldes, at en andelshaver gentagne gange har brudt husordenen ved at spille for højt, spille på instrumenter tidligt om morgenen eller sent på aftenen, have hunde som gør osv., skal der klages skriftligt herom til bestyrelsen.

Bestyrelsen vil sædvanligvis kunne ekskludere andelshaveren på baggrund af klagerne i henhold til foreningens vedtægt, fordi andelshaveren ikke overholder husordenen. Det kræver, at den støjende andelshaver er til alvorlig gene for de andre andelshavere.  

Såfremt bestyrelsen modtager klager over en andelshaver, vil næste skridt være at rette henvendelse til andelshaveren - enten pr. brev eller ved personligt fremmøde hos andelshaveren.

I henvendelsen skal andelshaveren informeres om, at bestyrelsen har modtaget klager over den pågældende på grund af støj.

Påkravsskrivelse 

Hvis andelshaveren ikke reagerer på henvendelsen, men derimod fortsætter den hensynsløse adfærd, skal bestyrelsen fremsende en rykker. En påkravsskrivelse skal i dette tilfælde indeholde en tydelig identifikation af den forseelse, der påtales, og hvad konsekvenserne er ved ikke at efterkomme påkravet.

Dårlig isolering 

Nabostøj kan også skyldes manglende eller dårlig isolering mellem etagerne.

I tilfælde af at andelshaveren støjer mere end tilladeligt, kan personen ikke undskylde det med 'dårlig isolering'  - og slet ikke, hvis der er isoleret i henhold til gældende krav.