lovogfakta.jpg

Husdyr

Hunde og katte kan være en stor gene både i etagebyggeri og i tæt/lav bebyggelse. Ofte kan det være svært at gennemskue, hvad man kan gøre som andelshaver og som bestyrelse, når andelshaveres eller andres husdyr er en belastning for naboerne.

Hvis en forening har givet mulighed for at holde husdyr, vil der være en vis margin for, hvad man bør accepterre som led i tilladelsen.

Generes du af et kæledyr, skal du gå til ejeren af dyret for at klage. Hvis klagen ingen effekt har, kan du gå til politiet, hvis det er en hund, der generer dig.

Hvis du oplever, at en hund eller en kat opholder sig på dit brugsretsområde, må du gerne jage dyret væk, f.eks. ved at sprøjte lidt vand på det.

Der gælder forskellige regler for henholdsvis hunde og katte.

Hunde

For hundeejere gælder der et objektivt ansvar ifølge hundeloven.
Hundeejeren skal med andre ord betale for de skader, hunden forvolder.

Hvis naboens hund bider hul i din jakke, skal hundeejeren betale erstatning for den ødelagte jakke.

Gøen

Gøen kan være både forstyrrende og irriterende.
Du kan kontakte politiet, såfremt du bor tæt på en hund, hvis gøen generer dig.
Hvis støjen fra hunden sker gentagne gange eller er af vedholdende karakter, kan politiet give hundeejeren et påbud om at holde hunden indendørs. Politiet kan fjerne hunden, hvis påbuddet ikke hjælper.

Omstrejfende hunde

Af hundelovens § 3, stk. 1 fremgår det, at hunde ikke må strejfe frit omkring i byer og i områder med bymæssig bebyggelse. Enten skal hunden holdes i snor eller være ledsaget af en person, der har fuldt herredømme over hunden.

Hvis du oplever, at en hund trænger ind på din private ejendom, har du ret til at jage hunden væk; f.eks. ved at sprøjte vand på den, ifølge § 3, stk. 3 i lov om hunde.

Man må også gerne fjerne hunden, men ikke bevidst skade den. Hunde må kun aflives af Politiet.

Forbud mod bestemte hunderacer

Den 1. juli 2010 trådte en ændring af hundeloven i kraft, så det idag er ulovligt at holde 13 angivne hunderacer og krydsninger, hvori en sådan race indgår (jf. hundelovens §§ 1 a og 1 b). Det er forbudt at besidde eller avle følgende hunde:

  1. Pitbull terrier
  2. Tosa inu
  3. Amerikansk staffordshire terrier
  4. Fila brasileiro
  5. Dogo argentino
  6. Amerikansk bulldog
  7. Boerboel
  8. Kangal
  9. Centralasiatisk ovtcharka
  10. Kaukasisk ovtcharka
  11. Sydrussisk ovtcharka
  12. Tornjak
  13. Sarplaninac

Det er også forbudt at have en hund, hvori en eller flere af de forbudte hunderacer indgår.

Overgangsordning

Der er vedtaget en overgangsordning til loven, som gælder for ovennævnte racer, undtagen pittbull terrier, tosa inu samt krydsninger, hvori disse indgår.

Hvis hundeejeren har købt hunden senest d. 17. marts 2010, er man omfattet af overgangsordningen, hvilket betyder, at man må beholde hunden. Dog kræves det, at man overholder følgende krav:

  • Hunden skal føres i fast snor med maksimal længde på 2 meter, når den befinder sig på gader, veje, stier, pladser mv., der er åben for almindelig færdsel.
  • Hunden skal bære en forsvarlig, lukket mundkurv.
  • Hunden må ikke sælges eller gives bort.

Hunde, der er omfattet af forbuddet, må dog færdes uden snor i såkaldte hundeskove.

De skal stadig være iført forsvarlig, lukket mundkurv. Undtagelsen gælder kun i hundeskove, dvs. afgrænsede områder, hvor skovejeren har givet hundeejere ret til at færdes med hund, uden at hunden er i snor.
Der er således ikke tale om en generel undtagelse, der omfatter alle offentlige parker og skove eller offentligt tilgængelige træningspladser eller lign.

Hvis man efter den 17. marts 2010 har købt eller fået en hund, der er omfattet af forbuddet, kan politiet træffe afgørelse om, at hunden skal aflives. Hunde, der er født, overdraget eller solgt efter denne dato, er således ikke omfattet af overgangsordningen.

Katte

Hvis en andelshaver har fået tilladelse af bestyrelsen til at holde kat, og katten bevæger sig udenfor andelshaverens brugsretsområde, er det mark- og vejfredsloven, der indeholder regler om, hvordan andre end ejeren må forholde sig.

Er katten til gentagen gene på fællesområdet, er det et foreningsanliggende, og det vil her være bestyrelsen, der skal tage kontakt til kattens ejer for at finde en løsning.

Er katten til gene for den enkelte andelshaver på vedkommendes eget brugsretsområde, må andelshaveren godt forsøge at skræmme katten væk, f.eks. ved at sprøjte vand efter den.

Andelshaveren må ikke direkte forsøge at skade katten. Sker det alligevel, at katten kommer til skade i forbindelse med, at andelshaveren fjerner katten fra sit brugsretsområde, bliver andelshaveren ikke erstatningsansvarlig for den skade, som katten er påført.

Fra 1. juli 2014 er det forbudt at aflive katte ifølge § 14, stk. 3. Aflivning må herefter kun ske, når katten angriber andre husdyr, eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.

Her er det vigtigt at påpege, at aflivning af katten alene må foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning.

< Tilbage til toppen

 


LOVGIVNING OM KÆLEDYRSHOLD I FORENINGER


Bekendtgørelse af lov om hunde

Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred