lovogfakta.jpg

Fremleje

Der findes ikke regler i lovgivningen, der regulerer en andelshavers mulighed for at fremleje sin bolig. Det er derfor foreningens vedtægter, der er afgørende.

Hvad er fremleje?

Betegnelsen 'fremleje' benyttes, når en andelshaver overlader brugsretten til sin bolig til en anden person (fremlejetager) for en begrænset periode.

Hvornår må man fremleje?

Hvorvidt en andelshaver må fremleje sin bolig afhænger af foreningens vedtægter.

Ifølge ABF’s standardvedtægt § 11 kan en andelshaver fremleje, når andelshaver er fraværende af særlige grunde - såsom ved studieophold, ferieophold, institutionsanbringelse eller lignende.

Det er en betingelse, at andelshavers fravær er midlertidigt. Andelshaveren skal derfor have til hensigt at flytte tilbage i boligen efter fremlejeperioden er udløbet.

Bestyrelsen skal give tilladelse til fremlejen og skal have tilsendt en kopi af lejekontrakten. 

Fremleje påvirker foreningsarbejdet 

Foreningen bør altid gøre sig grundige overvejelser, før der træffes beslutning om at ændre vedtægten for at tillade fremleje i videre omfang.

Det skyldes, at det ikke er i foreningens interesse, at boligerne bebos af personer, der ikke er medlem af foreningen. Andelshavere, der ikke længere bor i foreningen, har ikke samme incitament til at deltage i foreningsarbejdet (f.eks. deltage i generalforsamlinger, arbejdsweekender og lign.). I værste tilfælde risikerer foreningen at blive handlingslammet, fordi der måske ikke møder tilstrækkeligt mange andelshavere op på generalforsamlingen til at den kan være beslutningsdygtig.

Bestyrelsen bør altid sikre sig, at de har andelshaverens nye adresse i fremlejeperioden, da indkaldelser til generalforsamlinger mv. fortsat skal sendes til andelshaveren, da det fortsat er andelshaveren, der er medlem af foreningen.

Hæftelse over for foreningen

Selv om andelshaveren fremlejer sin bolig, er andelshaveren fortsat direkte ansvarlig over for andelsboligforeningen. Det skyldes, at det er andelshaveren, som er medlem af foreningen og ikke fremlejetageren.

Fremlejetageren er udelukkende lejer hos andelshaveren og har ingen direkte aftale med andelsboligforeningen. Det er derfor andelshaver (og ikke fremlejetager), som foreningen skal sende eventuelle påbud til, hvis fremlejetageren tilsidesætter foreningens husorden eller hvis betaling af boligafgift udebliver.

Fastsættelse af lejen ved fremleje

Når man som andelshaver skal fremleje sin bolig, opstår spørgsmålet, hvad man må opkræve i leje. Lejelovgivningen indeholder regler for, hvilken leje der må opkræves. Det kan være vanskeligt at fastsætte en korrekt leje. Det kan derfor være en god ide at få en advokat eller anden sagkyndig person til at fastsætte, hvilken leje der lovligt kan opkræves.

Hvis fremlejetager mener, at lejen er for høj, kan fremlejetager indbringe sagen for huslejenævnet, som vil kunne nedsætte lejen.  

Andelshavere, der kun har brugsret til én andelsbolig, har mulighed for at få huslejenævnet til på forhånd at træffe afgørelse om størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves. Ved indbringelse af en sådan sag, betales et gebyr på 500 kr. (2014-niveau). En sådan forhåndsgodkendelse af lejen er bindende, og andelshaver kan derfor på denne måde undgå, at lejen senere nedsættes af huslejenævnet.

Huslejenævn

Alle kommuner har pligt til at oprette et huslejenævn enten for den enkelte kommune eller i fællesskab med andre kommuner. Huslejenævnet afgør uenigheder mellem lejer og udlejer. En klage til huslejenævnet skal være skriftlig og skal vedlægges den nødvendige dokumentation.

Ved indbringelse af en sag for huslejenævnet betales et gebyr på 300 kr. Ved indbringelse af sager om forhåndsgodkendelse af lejen, betales et gebyr på 500 kr. Hvis lejer får fuldt medhold i sagen, skal udlejer betale 2.080 kr. til huslejenævnet. 

Kontakt din kommune og hør nærmere.

< Tilbage til toppen

 


Lovgivning om leje, fremleje og erhvervsleje

Lovgivningen regulerer forholdet mellem lejer og udlejer. Lovbestemmelserne i lejeloven regulerer forholdet mellem andelshaver og fremlejetager samt forholdet mellem andelsboligforeningen og restlejere. 

Lejeloven - de bestemmelser, der primært er relevante for andelsboliger, er bl.a. bestemmelserne om ophævelse af retten til lejeboligen (§ 93) og udlejers ret til at få adgang til boligen (§§ 54 og 59)

Boligreguleringsloven

Erhvervslejeloven - anvendes når foreningen har erhvervslokaler i ejendommen.