lovogfakta.jpg

Boligydelse

Indhold:

Hvem kan få boligydelse?

Boligydelse kan ydes til modtagere af invaliditetsydelse og til folke- og førtidspensionister, som er private andelshavere eller bor i kollektive bofællesskaber og ældreboliger.

Førtidspensionen skal være tilkendt før 1. januar 2003. Er førtidspensionen tilkendt senere, er der ikke mulighed for at få udbetalt boligydelse.

Boligydelse er et lån

Den nye ordning
Siden 1. juni 2008 er den fulde udbetalte boligydelse et lån, der skal tilbagebetales ved fraflytning eller salg af andelsboligen.

Denne form for boligydelse gælder kun for andelshavere, som tildeles boligydelse med virkning fra 1. juni 2008 eller senere.

Den gamle ordning
Har man som andelshaver uafbrudt modtaget boligstøtte til sin nuværende bolig fra et tidspunkt før 2008, er man omfattet af den gamle ordning.

Det betyder, at 40 procent af den fulde boligydelse er et tilskud, som andelshaveren ikke skal betale tilbage.
De resterende 60 procent er et lån, som skal tilbagebetales til kommunen.

Er man som andelshaver omfattet af den gamle ordning, skal man være opmærksom på, at man kommre til at høre under den nye ordning, hvis man flytter.
Det skyldes, at man skal søge boligydelse på ny.

Generelt for begge ordninger
Kommunen kan tinglyse et ejerpantebrev i andelsboligen som sikkerhed for lånet.

Boligydelsen forrentes med en årlig rente, som svarer til den til enhver tid fastsatte rente (diskontoen) den 1. oktober det foregående år.

Renten tilskrives hver måned, og kommunen meddeler det samlede lånebeløbs størrelse og den tilskrevne rente hvert år i januar.

< Tilbage til toppen

Beregning af boligydelse

Kommunen foretager beregning og udbetaling af boligydelsen. Boligydelsen beregnes på grundlag af husstandens samlede indkomst og formue, boligafgiftens størrelse, boligens størrelse og antal af personer i husstanden.

Beregningen bygger på den samlede husstandsindkomst, dvs. ægtefæller og hjemmeboende børn tæller også med.

Boligydelsen beregnes som udgangspunkt af den boligafgift, der betales til foreningen.
Der ydes ikke boligydelse til udgifter, der betales ved siden af boligafgiften, såsom varme- eller antennebidrag.

Boligydelsen skal forhøjes med særlige beløb per m², hvis:

  • Andelshaveren betaler for vandforbrug ud over boligafgiften
  • Andelshaveren har pligt til at vedligeholde boligen helt eller delvist
  • Boligen opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (fjernvarme, naturgas m.v.)
  • Boligen opvarmes udelukkende med el eller gas, og den fulde varmeudgift betales ud over boligafgiften.

Hvis boligafgiften er væsentligt højere end det, der normalt betales for tilsvarende boliger, kan kommunen fastsætte et lavere beløb, som danner grundlag for beregningen af boligydelsen.

Der ydes kun boligstøtte til et vist antal kvadratmeter. Er boligen større, indgår kun en del af boligafgiften i beregningen af boligydelsen.

For enlige ydes der maksimalt boligydelse for 65 m2. Bor der mere end en person i husstanden, tildeles der boligstøtte for yderligere 20 m2, for hver af de følgende personer.

Bor to personer for eksempel i en bolig på 100 m2, indgår kun de 85 m2 i beregningen af boligydelsen.

Hvis andelshaver bliver alene, fordi ægtefællen kommer på plejehjem, i plejebolig eller dør, kan andelshaveren modtage boligydelsen efter samme areal som før ægtefællens fraflytning eller dødsfald.

Den støtteberettigede boligudgift kan i 2012 maksimalt udgøre 81.000 kr. årligt for enlige. Grænsen for den maksimale boligudgift forhøjes med 5 procent for hvert barn op til og med 4. barn.

Der er fastsat et maksimumbeløb for, hvor meget den enkelte husstand kan modtage i boligydelse.

Hvis andelshaveren bor med ingen eller op til tre børn, kan der højest tildeles 3.560 kr. om måneden i boligydelse. Andelshaveren skal altid selv betale mindst 1.275 kr. om måneden af sin boligafgift.

< Tilbage til toppen

Formueberening og andelens værdi

Beregningen af andelshaverens formue er som udgangspunkt baseret på andelsboligens maksimalpris.

Hvis andelshaveren overfor kommunen kan dokumentere, at boligen ikke kan sælges til maksimalprisen, kan et beløb under maksimalprisen dog indgå i beregningen.

Det er andelshaveren, der overfor kommunen skal dokumentere, at andelen ikke kan sælges til maksimalprisen.

Dokumentationen kan f.eks. være eksempler på reelle salgspriser for sammenlignelige andelsboliger i foreningen eller i området.

Kommunen kan ikke stille et generelt krav om, at andelshaver skal betale for en ejendomsmæglervurdering for at dokumentere, at boligen ikke kan sælges til maksimalprisen. I særlige tilfælde kan det dog være nødvendigt.

Oplysningspligt og tilbagebetaling

Andelshaveren har pligt til at underrette kommunens boligstøtteforvaltning, hvis der i løbet af året sker ændringer i husstandens forhold, som kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligydelse.

Videregiver andelshaveren ikke oplysningerne, kan det betyde, at for meget udbetalt boligstøtte skal tilbagebetales.

< Tilbage til toppen

Vejledning om boligydelse

ABF yder ikke konkret vejledning vedrørende beregning af boligydelse.

Vi henviser derfor til borger.dk eller Indenrigs- og sundhedsministeriet. Du kan også tage kontakt til din kommune.

 


LOVGIVNING OM BOLIGYDELSE

Boligstøtteloven (indeholder bestemmelser om boligstøtte til andelshavere)

Kapitlerne 1, 3, 4, 6, 7, 8, 12, 13 indeholder bestemmelser, der kan være relevante for andelsboliger og andelshavere. Kapitel 1 indeholder en række almindelige og overordnede betingelser, der skal være opfyldt for at opnå retten til at modtage boligydelse.

Kapitel 3 omfatter bestemmelser, der regulerer boligydelse til andelshavere i andelsboligforeninger.

De øvrige kapitler indeholder bl.a. bestemmelser om måden, hvorpå man udregner størrelsen af lånet, formen af lånet mm.

Orientering om ændring af lov om individuel boligstøtte