lovogfakta.jpg

Stiftelse

Læs mere om stiftelse på abf-stiftelse.dk.

En andelsboligforening stiftes i forbindelse med køb af den ejendom andelshaverne bor i eller planlægger at flytte ind i. Overtagelse af ejendommen kan ske i forbindelse med tilbudspligten ifølge lejeloven, ved almindeligt køb af en ejendom eller ved opførelse af nyt byggeri.

Før en stiftelse

Forud for stiftelsen af andelsboligforeningen ligger en del arbejde. Der skal bl.a. afholdes beboermøder, ejendommen skal have en byggeteknisk gennemgang og der skal laves udkast til vedtægter. Dertil kommer, at finansieringsmulighederne skal undersøges.

Rådgivere

Det anbefales, at initiativgruppen får bistand af en advokat, som kan gennemgå alt materialet omkring ejendommen og lave et udkast til vedtægter samt indhente tilbud på finansiering. ABF hjælper gerne med at finde en egnet rådgiver.
Derudover anbefales det, at ejendommen gennemgås af en byggesagkyndig.

Stiftende generalforsamling

Til sidst skal der afholdes en stiftende generalforsamling, hvor selve stiftelsen finder sted, og hvor vedtægterne endeligt vedtages, og der vælges en bestyrelse. Det er også på den stiftende generalforsamling indmeldelse i foreningen foretages.

Få hjælp af ABF

ABF yder gratis rådgivning undervejs i processen frem mod, at I skal tage stilling til, om der er et økonomisk sundt fundament at stifte en andelsboligforening på eller ej.

ABF tilbyder følgende stiftelsesydelser:

  • Deltagelse i beboermøde
  • Rådgivning om faldgruber i forbindelse med stiftelse af en andelsboligforening
  • Rådgivning ift. valg af rådgiver (advokat)
  • Evt. deltagelse i den stiftende generalforsamling.

Ovenstående ydelser er gratis. For ABF handler det ikke om at indtjening, men om at sikre, at foreninger kun bliver stiftet på et økonomisk rentabelt grundlag.

ABF har telefontid hver dag mellem kl. 9-15.30, og I er også meget velkomne til at sende en mail til abf@abf-rep.dk mærket ”Stiftelse”.