lovogfakta.jpg

Forsikring

Er uheldet ude, kan det få store økonomiske konsekvenser, hvis andelsboligforeningen ikke har de rigtige forsikringer. 

Vigtigt med de rigtige forsikringer

Bestyrelsen bør jævnligt se på foreningens forsikringer og undersøge, hvorvidt forsikringsbehov, dækningsomfang og forsikringssummer passer til foreningen. Det er i alle andelshaveres interesse, at bygningen, foreningens ejendele, bestyrelsen og de øvrige, der arbejder frivilligt i foreningen, er ordentligt beskyttet og dækket af de rigtige forsikringer, hvis uheldet er ude. 

Indhold:



Ejendomsforsikring

Hvis en andelsboligforenings ejendom rammes af ilde­brand, stormskade, angreb af svamp eller lign., kan omkostningerne til udbedring af skaden være uoverskuelige for foreningen. Derfor vil panthaverene også altid kræve, at ejendom­men er forsikret, så deres pant er be­skyttet. Ejendomsforsikringen bør være tegnet på den betingelse, at fuld- og nyværdi erstattes, og der bør i forsikringscertifikatet eller betingelserne ikke være et forbehold, der undtager bestemte dele af bygningen fra dækning, f.eks. skjulte rør eller en kælder. 

Forsikringsselskaber tilbyder en større eller mindre grunddækning, men typiske standarddækninger er:

  • Brand
  • Husejeransvar
  • Restværdi
  • Kortslutning
  • Huslejetab
  • Svamp- og insektskade
  • Kortslutning
  • Anden bygningsskade

Der er dog store forskelle på forsikringsselskaberne, så i nogle selskaber vil visse af ovenstående dækninger skulle tegnes som særskilte tilvalgsdækninger. I andre tilfælde indgår der yderligere dækninger i forsikringsselskabets standarddækning.

Udover standarddækningen findes der en lang række tillægsdækninger, som foreningen kan vælge at tegne som tillæg til grunddækningen.

>>Læs mere i ABF-håndbogen

 

Ansvarsforsikring af bestyrelsen

At være bestyrelsesmedlem i en andelsboligfor­ening medfører en række opgaver, hvor der kan ske fejl. I de fleste tilfælde er problemet ikke større, end at fejlen kan rettes, men det sker imidlertid også, at fejl er forbundet med et økono­misk tab, som man er forpligtet til at erstatte.
Derfor bør foreningen overveje at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring. For selvom man som privatperson har en ansvarsforsikring via sin indboforsikring, gælder forsikringen ikke, når fejlen er sket i arbejdet som bestyrelsesmedlem. Her er det foreningen eller bestyrelsen, som selv skal betale for et eventuelt tab.

< Tilbage til toppen

Besvigelsesforsikring

ABF anbefaler at foreningen tegner en såkaldt besvigelsesforsikring. Forsikringen dækker tab, der opstår, som følge af, at et eller flere bestyrelsesmedlemmer 'tager af kassen' eller på anden måde handler svigagtigt med foreningens midler.

 

Arbejdsskadeforsikring og kollektiv ulykkesforsikring

Hvis foreningen har en eller flere ansatte, f.eks. en vicevært, er det lovpligtigt at tegne en arbejdsskadeforsikring. Hvis andelshaverne medvirker ved fællesarbejder, f.eks. havearbejde, renholdelse og reparationsarbejder på ejendommen, bør foreningen tegne en kollektiv ulykkesforsikring. Sker der i forbindelse med fællesarbejde skade på en andelshaver, således at eksempelvis erhvervsevnen nedsættes, kan foreningen være erstatningspligtig.
Erstatninger for arbejdsskader kan være af betragtelig størrelse, og hvis ikke foreningen er for­sikret, kan det have store økonomiske konsekvenser. Foreningen bør derfor altid kontrollere, at forsikringerne er i orden, inden man lader en ansat, andelshavere eller andre ulønnede medhjælpere udføre arbejde for foreningen.

 

Gårdlaug- og grundejerforeninger

Hvis foreningen er medlem af et gårdlaug eller en grundejerforening, bør I overveje, om der er tegnet de nødvendige forsikringer. Et gårdlaug/grundejerforening betragtes som en selvstændig enhed, og er ikke er del af andelsboligforeningen. Skader, som er sket i gårdlaugets/grundejerforeningens regi, vil derfor sjældent være dækket af andelsboligforeningens forsikringer.

< Tilbage til toppen

Bør din forening tegne en netbanksforsikrings når foreningens regninger betales via netbank?

Det kan være en stor fordel for andelsboligforeningen at benytte en netbank, da det gør det nemmere at betale regninger og overskue indbetalingerne i foreningen. Netbank letter arbejdet som kasserer og mulighederne for at finde en kasserer blandt andelshaverne i foreningen forbedres dermed. ABF anbefaler, at andelsboligforeningen ved oprettelse af foreningens netbanksadgang  stiller som betingelse, at transaktioner skal godkendes af to medlemmer. Dermed mindskes risikoen for underslæb, ligesom det ofte er en forsikringsbetingelse, hvis foreningen har tegnet en besvigelsesforsikring.

I henhold til lovgivningen er netbanksudbyderen ansvarlig for at dække det tab, forbrugere lider som følge af et netbanksindbrud. I det omfang en erhvervsdrivende udsættes for netbanksindbrud, vil tab i den forbindelse alene blive dækket, hvis den erhvervsdrivende har en netbanksforsikring.

Flere og flere af ABFs medlemmer har på det seneste modtaget markedsføringsmateriale angående tegning af netbanksforsikring. Det skyldes, at flere banker pr. definition betragter andelsboligforeninger, der er registreret som erhvervskunder, som erhvervsdrivende og ikke forbrugere. Bankerne foretager således ikke en konkret bedømmelse af, om den enkelte andelsboligforening er forbruger eller erhvervsdrivende.

Det ligger ikke fast, hvornår en andelsboligforening juridisk set kan betragtes som forbruger. Det  er en vurdering, der skal foretages individuelt. De aspekter som skal inddrages i bedømmelsen af, om en andelsboligforening må anses for en forbruger, er andelsboligforeningens aktiviteter. Hvis en andelsboligforening alene varetager medlemmernes interesser ved at drive andelsboligforeningen uden fx udlejning af kælder- eller butikslokaler,  anses foreningen for en forbruger, der hovedsagligt handler uden for sit erhverv.

Handler foreningen derimod som erhvervsdrivende, ved fx at udleje lokaler, parkeringspladser, beboelse eller fælleshus, eller ved at udlåne penge til andelshavere eller andre, eller ved at forestå salg af foreningens ejendele, fx grøntsager, foreningen har dyrket, anses foreningen for erhvervsdrivende.

Det er ABF's opfattelse, at langt de fleste andelsboligforeninger som udgangspunkt vil være at betragte som forbrugere. Da det imidlertid altid kommer an på en konkret vurdering, om foreningen er forbruger, anbefaler ABF, at foreningen tager kontakt til foreningens pengeinstitut med henblik på at afklare, om foreningen anses for forbruger eller erhvervsdrivende.

Kommer andelsboligforeningen og banken efter en vurdering frem til, at andelsboligforeningen er forbruger, vil det ikke være nødvendigt med en forsikring mod netbanksindbrud, da forbrugere er beskyttet af lovgivningen. En andelsboligforening som udsættes for et netbanksindbrud med tab til følge og som betragtes som forbruger, vil altså få sit tab dækket af netbanksudbyderen (banken).

Hvis andelsboligforeningens bank oplyser, at den anser foreningen for at være erhvervsdrivende, anbefaler ABF, at foreningen tegner en netbanksforsikring. Der er som regel store summer på foreningens konti og i perioder med overdragelser i foreningen, kan der være større summer tilgængeligt end vanligt.

Forsikringen koster typisk mindre end 1000 kr. årligt, og i tilfælde af netbanksindbrud, hvor foreningen ikke er forsikret, er det ærgerligt først at skulle diskutere om andelsboligforeningen overhovedet kan betragtes som forbruger inden pengene måske kan ses på kontoen igen.

 < Tilbage til toppen

Tjek forsikringerne jævnligt

Det er en god idé jævnligt at lave et tjek af foreningens forsikringer. Desværre er det for det meste ret svært at sammenligne dækningen på forskel­lige forsikringer. Forsikringerne er ofte tilbudt som ’pakker’, og hvor det ene tilbud kan være fordelagtigt på ét område, kan det måske være mindre fordelagtigt på et andet. Det kan derfor være en god idé at alliere sig med foreningens administrator eller lade en forsikringsmægler under­søge markedet ud fra foreningens særlige ønsker om dækning.

 

>>Se ABF's udbud af forsikringer 

< Tilbage til toppen