energi.jpg

Energimærkning

Indhold:

Hvilke regler gælder for energimærkning af bygninger?

Energimærkning af bygninger er reguleret i lov og bekendtgørelse. Den lov, der gælder for energimærkning, er lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012 (energimærkningsloven).

Loven giver de overordnede rammer for energimærkning, herunder hvornår energimærkning skal ske. Bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni 2012 om energimærkning af bygninger (energimærkningsbekendtgørelsen), indeholder de nærmere krav til, hvilke bygninger, der skal energimærkes og hvordan energimærkningen skal foregå.

 

Hvilke bygninger er omfattet af reglerne om energimærkning?

Alle bygninger, der udgør en konstruktion med tag og ydervægge, og hvor der anvendes energi til at regulere indeklimaet, er omfattet af reglerne om energimærkning.

Energimærkning udarbejdes for bygninger. Der kan således være flere bygninger på samme matrikelnummer, som hver især omfattes af reglerne om energimærkning.

Kun hvis der er tale om nyopførte række-, kæde- og dobbelthuse, der ved færdigmeldingen er omfattet af en fælles energiramme, kan der udarbejdes et energimærke, der gælder for flere bygninger.

Derudover er der enkelte undtagelser for bygningstyper som sådan. Det gælder blandt andet fritliggende bygninger med et samlet etageareal på under 60 m2, og fredede bygninger. Undtagelserne er nærmere beskrevet i bekendtgørelsens § 3 - § 5.

<Tilbage til toppen

Hvornår skal energimærket foreligge?

Når en andelsbolig overdrages eller fremlejes, skal der foreligge energimærke.
Det følger af energimærkningslovens § 7 og § 8. Ved fremleje på mindre end 4 uger skal der dog ikke foreligge energimærke på bygningen jf. energimærkningsbekendtgørelsens § 17, stk. 2.

Er der tale om nybyggeri, skal ejeren sørge for, at byggeriet er energimærket inden ibrugtagning eller færdigmelding. Hvis der er udarbejdet et energimærke i forbindelse med projektsalg af nybyggeri, er der ikke krav om yderligere energimærkning før ibrugtagning.

Hvis en andelsbolig sættes til salg via et kommercielt medie, skal annoncen, som noget nyt, indeholde et energimærke fra en gyldig energimærkning. Reglerne om annoncering gælder både, når salget varetages af andelshaveren selv og salget annonceres, og når salget varetages af en professionel, fx en ejendomsmægler.

Det er andelsboligforeningen, som er ansvarlig for, at der foreligger et gyldigt energimærke, der omfatter den andelsbolig, der skal sælges. Og det er foreningen, som skal bære udgiften.

Det er ikke lovligt at opkræve betaling for energimærket hos den andelshaver, der enten overdrager, erhverver, eller fremlejer en andelsbolig.

Senest tre uger efter, at bestyrelsen er blevet bedt om udlevering af energimærkning, skal der være indgået en aftale med et certificeret energimærkningsfirma om at udarbejde energimærkning.

Der skal være udarbejdet og stillet et energimærke til rådighed senest 60 dage efter anmodningen fra andelshaveren.

Hvis foreningen har et gyldigt energimærke for ejendommen og den pågældende andel, skal foreningen stille energimærkningen til rådighed for andelshaveren senest 8 dage efter dennes anmodning.

< Tilbage til toppen

Energimærkning af tæt/lav bebyggelse

Foreninger som består af tæt/lav bebyggelse skal ved overdragelse eller fremleje vælge, hvorvidt foreningen ønsker at nøjes med at energimærke den pågældende andelsbolig, eller om foreningen vil få udarbejdet en rapport for hele foreningen på én gang jf. § 2, stk. 1.

Denne valgmulighed har foreningerne, fordi der er tale om andele, der er adskilt med lodrette skel, og som derfor skal energimærkes, som var den enkelte andel én bygning.

Foreninger, som består af tæt/lav bebyggelse med mange overdragelser, bør drøfte de forskellige muligheder for energimærkning med et certificeret energimærkningsfirma, for at finde ud af, hvilken løsning, der passer bedst i foreningen.

Det er op til generalforsamlingen at beslutte, om energimærkningen skal foretages for hele foreningen eller blot den enkelte andel i forbindelse med en overdragelse eller fremleje.

 

Energimærkning af etageejendom

Foreninger i etageejendomme kan ikke nøjes med at energimærke en enkelt andel, men skal energimærke hele bygningen. Hvis foreningen består af flere adskilte bygninger, kan foreningen nøjes med at energimærke den bygning, hvori fremleje eller overdragelse finder sted.

Ved etagebyggeri og bygninger over 25 år skal der altid foretages en bygningsgennemgang i forbindelse med energimærkning.

Ved etagebyggeri kan ejeren vælge, om energiforbruget skal opgøres efter målt forbrug eller efter beregnet forbrug. Målt energiforbrug kræver månedlige aflæsninger i minimum 1 år.

< Tilbage til toppen

Energimærkning af store bygninger

Foreningen skal være opmærksom på, om foreningens bygning overstiger 1.000 m2.
Er det tilfældet, har det siden 1. juli 2009 været et krav, at bygningen er energimærket.

For denne type bygninger, er energimærkningen således ikke afhængig af, om der sker salg eller fremleje i foreningen.

I foreninger med tæt/lav bebyggelse, er denne regel ikke relevant, da hver enkelt andel skal energimærkes som var det én bygning.

1. januar 2013 er der kommet nye regler for energimærkning af større ejendomme.
Du finder et link til pjece om de nye regler fra Energistyrelsen til højre på siden.

< Tilbage til toppen

Energimærkets gyldighed

Energimærket er som udgangspunkt gældende i 10 år. Gyldighedsperioden bliver nedsat til 7 år, hvis der ved energimærkningen identificeres besparelser med en tilbagebetalingstid på under 10 år, og som udgør mere end 5 pct. af energiforbruget. jf. energimærkningsbekendtgørelsens § 15, stk. 1.

Energimærkninger, som er udført mellem 1. september 2006 og 31. januar 2011 er gyldige i 7 år. Er energimærkningen fra før 2006, er den kun gyldig i 5 år.

Er der efter udarbejdelsen af energimærkningen lavet ændringer af bygningen, som i væsentligt omfang forringer bygningens energimæssige ydeevne, vil det medføre at rapporten ikke længere er gyldig.

Er der opført tilbygninger til bestående byggeri, som er omfattet af et gyldigt energimærke, er det afgørende, om der med tilbygningen er lavet så væsentlige ændringer af bygningens energimæssige ydeevne, at energimærket ikke længere er retvisende.

Energimærket er som udgangspunkt gældende i 10 år. Gyldighedsperioden bliver nedsat til 7 år, hvis der ved energimærkningen identificeres besparelser med en tilbagebetalingstid på under 10 år, og som udgør mere end 5 pct. af energiforbruget. jf. § 15, stk. 1.

Energimærkning lavet mellem 1. september 2006 og 31. januar 2011 er gyldige i 7 år. Er energimærkningen fra før 2006, er den kun gyldig i 5 år.

Er der efter udarbejdelsen af energimærkningen lavet nogle ændringer af bygningen, som i væsentligt omfang forringer bygningens energimæssige ydeevne, vil det medføre at rapporten ikke længere er gyldig.

Er der opført tilbygninger til bestående byggeri, som er omfattet af et gyldigt energimærke, er det afgørende, om der med tilbygningen er lavet sådanne væsentlige ændringer af bygningens energimæssige ydeevne, at energimærket ikke længere kan anses for gyldigt.

< Tilbage til toppen

Hvordan foregår energimærkningen?

Energimærkningen sker som hovedregel på baggrund af en bygningsgennemgang.

Der er dog enkelte undtagelser. Siden 1. marts 2011, har det været muligt at få et energimærke uden en bygningsgennemgang for enfamiliehuse, der på energimærketidspunktet er yngre end 25 år.

Som enfamilieshuse anses fritliggende parcelhuse, stuehuse til landbrugsejendomme og række-, kæde- eller dobbelthuse – men kun de der har lodrette skel. Er der vandrette skel, betragtes bygningen som et etagebyggeri som altid skal have en bygningsgennemgang.

Energimærkning uden gennemgang forudsætter, at andelsboligforeningens bestyrelse erklærer, at der ikke er gennemført bygningsændringer, der væsentligt forandrer bygningens energimæssige ydeevne.

Selve energimærkningen foretages som hovedregel som et beregnet forbrug. Ved etageboliger kan energimærkningen også tage udgangspunkt i det målte energiforbrug. Denne mærkningsmetode forudsætter, at der foretages månedlige aflæsninger af energiforbruget over mindst et år.

Rent praktisk, skal det certificerede energimærkningsfirma efter energimærkningen, indsende rapporten til Sekretariatet for Energieffektive Bygninger, også kaldet SEEB således at oplysningerne om bygningen bliver rapporteret til SEEB.

Herefter sørger SEEB for, med mindre de afviser ud fra betragtninger om, at rapporten ikke overholder retningslinjerne i "Håndbog for energikonsulenter", at tildele rapporten/energimærket et såkaldt energimærkningsnummer, og rapporten sendes retur til firmaet som har udført rapporten.

Det er datoen for tildelingen af energimærkningsnummeret, som danner grundlag for gyldighedsperioden jf. energimærkningsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, jf. § 9, stk. 3.

Energimærkningen sker som hovedregel på baggrund af en bygningsgennemgang.

Der er dog enkelte undtagelser. Siden 1. marts 2011 har det været muligt at få et energimærke uden en bygningsgennemgang for enfamiliehuse, der på energimærketidspunktet er yngre end 25 år.

Som enfamilieshuse anses fritliggende parcelhuse, stuehuse til landbrugsejendomme og række-, kæde- eller dobbelthuse – men kun de der har lodrette skel. Er der vandrette skel, betragtes bygningen som et etagebyggeri som altid skal have en bygningsgennemgang.

Energimærkning uden gennemgang forudsætter, at bygningens ejer, dvs. andelsboligforeningen repræsenteret ved bestyrelsen, skal erklære, at der ikke er gennemført bygningsændringer, der væsentligt forandrer bygningens energimæssige ydeevne.

Selve energimærkningen foretages som hovedregel som et beregnet forbrug. Ved etageboliger kan energimærkningen dog i stedet tage udgangspunkt i det målte forbrug. Denne mærkningsmetode forudsætter, at der foretages månedlige aflæsninger af energiforbruget over mindst et år.

Rent praktisk, skal energimærkningskonsulenten efter energimærkningen, indsende rapporten til Sekretariatet for Energieffektive Bygninger, også kaldet SEEB således at oplysningerne om bygningen bliver rapporteret til SEEB.

Herefter sørger SEEB for, med mindre de afviser ud fra betragtninger om, at rapporten ikke overholder retningslinjerne i "Håndbog for energikonsulenter", at tildele rapporten/energimærket et såkaldt energimærkningsnummer, og rapporten sendes retur til firmaet som har udført rapporten. Det er datoen for tildelingen af energimærkningsnummeret, som danner grundlag for gyldighedsperioden jf. § 15, stk. 2 jf. § 9, stk. 3.

< Tilbage til toppen

Hvem må udarbejde en energimærkningsrapport?

Energimærkningen skal foretages af et certificeret energimærkningsfirma. Firmaet
gennemgår ejendommen/bygningerne og vurderer alle bygningsmæssige forhold, installationer og apparater med betydning for energiforbruget. Som en del af rapporten
foreslår firmaet energiforbedrende tiltag, ligesom firmaet udarbejder et energimærke, der ligner det, vi kender fra køleskabe og vaskemaskiner.

Til brug for udarbejdelse af energimærket har det certificerede energimærkningsfirma brug
for en række oplysninger om ejendommen. Det kan være oplysninger om isolering, forbrug, varmesystem og lignende. Oplysningerne noteres i et ejeroplysningsskema, som energimærkningsfirmaet udleverer.

Hvilket certificeret energimærkningsfirma foreningen skal kontakte afhænger af boligtypen. På Sekretariatet for energieffektive bygningers hjemmeside (SEEB) kan bestyrelsen finde et certificeret energimærkningsfirma, der passer til foreningens bygningstype.

>>Energistyrelsen: Find et certificeret energimærkningsfirma

< Tilbage til toppen

Hvad koster et energimærke?

Ved tæt/lav bebyggelse med lodrette skel mellem enhederne/andelene, må der pr. 1. januar 2013 ikke opkræves højere honorarer end følgende, som er inklusiv alle omkostninger:

  • 5.778 kr. inkl. moms for en bygning på under 100 m2
  • 6.356 kr. inkl. moms for en bygning på 100-199 m2
  • 6.933 kr. inkl. moms for en bygning på 200-299 m2

Under visse omstændigheder skal maksimumhonoraret nedsættes med følgende beløb:

  • 346 kr. inkl. moms, hvis ejendommen er opført efter 1. januar 1980.
  • 1.155 kr. inkl. moms, hvis der foreligger en energimærkning af bygningen, der er udarbejdet i henhold til energimærkningsreglerne fra 1. september 2006.
  • 231 kr. inkl. moms, såfremt energikonsulenten modtager målfaste tegninger, som indeholder information om rørlængder og dimensioner samt isoleringstykkelser i skjulte konstruktioner.

Ved energimærkning af tæt/lav bebyggelse uden bygningsgennemgang, må honoraret ikke være højere end 1046 kr. inkl. moms pr. bolig

For etagebyggeri er der fri prisdannelse på markedet, og dermed ikke en fastsat øvre prisgrænse for energimærkning. Prisen aftales mellem energimærkningsfirmaet og bestyrelsen.

< Tilbage til toppen

Klagemuligheder

Både bestyrelsen og den enkelte andelshaver kan klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold ved energimærkning. I første omgang skal man klage til det firma, som har udført energimærkningen.

Klagen skal være modtaget af firmaet senest 1 år efter det tidspunkt, hvor SEEB godkender rapporten og sætter dato på. Er rapporten dateret den 5. december, skal klagen således være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest den 5. december året efter.

Bliver bygningen solgt til fx lejerne som andelsbolig, eller andelsboligforeningen bliver købt af en investor med henblik på udlejning, gælder den 1-årige frist fra overtagelsestidspunktet og ikke fra rapportens datering. Klage kan dog ikke indgives senere end seks år fra rapportens datering.

Hvis man ønsker at klage, skal man udfylde bruge et specielt skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen.
Når det firma, som har udarbejdet rapporten, har truffet afgørelse i sagen, er der mulighed for at klage over afgørelsen til Energistyrelsen senest 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen fra det pågældende firma.
Foreningen kan klage over afgørelser truffet af Energistyrelsen til Energiklagenævnet, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Der kan klages over faglige og kvalitetsmæssige forhold ved energimærkning. I første omgang behandles klagen af det firma som har udført energimærkningen. Klagen skal indsendes og være modtaget af firmaet senest 1 år efter indberetningen af rapporten – dvs. fra det tidspunkt hvor SEEB godkender rapporten og sætter dato på.

Er der sket et salg af bygningen – fx når en lejer køber lejligheden som andelslejlighed, eller andelsboligforeningen bliver købt af en investor med henblik på udlejning – gælder den 1 årige frist fra overtagelsestidspunktet og ikke fra rapportens datering – dog skal klagesag være anlagt inden udløbet af 6 år fra rapportens datering.

Det er både bygningens ejer, dvs. bestyrelsen, og de enkelte andelshavere som kan klage. Klagen skal indgives på et specielt skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen.

Når det firma som har udarbejdet rapporten, har besvaret klagen, er der mulighed for at påklage denne afgørelse til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

Afgørelser truffet af Energistyrelsen kan slutteligt påklages til Energiklagenævnet inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

< Tilbage til toppen

 


LOVGIVNING OM ENERGIMÆRKNING 

Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger - 28. juni 2012

Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger - 27. januar 2011
Bekendtgørelsen er pr. 1. juni 2013 ophævet, men finder fortsat anvendelse på forhold vedrørende energimålinger udført inden 1. juni 2013.

Bekendtgørelse om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger - 27. januar 2011

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget - 17. november 2012

Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger - 19. juni 2012

Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet - 1. april 2011

Lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger