lovogfakta.jpg

Byggekrav

Foreningen har ansvaret for, at ejendommen løbende vedligeholdes. Ved at investere i vedligeholdelses- og forbedringsarbejder på både kort og lang sigt agerer foreningen ansvarligt - både i forhold til bygningens stand og i forhold til foreningens økonomi. Der er dog en række krav og andre forhold, som foreningen skal være opmærksom på ved vedligeholdelses- og forbedringsarbejder.

Indhold:

 

Byggelov og bygningsreglementer

Kravene i byggeloven og bygningsreglementerne skal sikre, at et byggeri bliver udført og indrettet på en måde, så det tager hensyn til brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.

Byggeloven er en rammelov, som angiver det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet.

Bygningsreglementerne specificerer det, som byggeloven kræver, og indeholder derfor en detaljeret beskrivelse af, hvordan et byggeri skal udføres for at være håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for byggeriets opførelse. Sker der efterfølgende en udvidelse af beboelsesarealet eller en væsentlig ændring i anvendelsen, finder byggelovgivningens regler ligeledes anvendelse.

Bygningsreglementet 2015 erstatter tidligere bygningsreglementer.

Byggeparternes standardaftaler

Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med byggeriets organisationer udarbejdet en række standarddokumenter, som parterne i en entreprise kan anvende.

'AB-Forbruger' er den seneste udgave af en standardaftale.

'AB 92' kan dog fortsat benyttes.

<Tilbage til toppen

Energikrav

Bygningsreglementerne er præget af skrappe krav til reducering af energiforbruget i bygninger.

I 2008 fastsatte regeringen en række mål for, hvordan energiforbruget kunne nedbringes. I 2010 skal det reduceres med 25 % og denne samme procentsats i 2015 og i 2020.

Kravene til reduktionen i 2010 trådte i kraft med bygningsreglementet BR10, som også indeholder en frivillig 2015-lavenergiklasse, som dog har været lovpligtig fra 2015.

I samarbejde med relevante aktører på området er Erhvervsstyrelsen ved at formulere kravene til bygningernes energiforbrug i 2020.

Energimærke og driftsplan

For at sikre en løbende vedligeholdelse og forbedring af ejendommen - også i forhold til energimæssige forhold - bør foreningen bruge deres energimærkningsrapport og driftsplan til at indkredse de områder, der kan medvirke til at nedbringe energiforbruget.

Energimærkningsrapporten er lovpligtig, og udarbejdes af en beskikket konsulent.

Foreninger, som er opført som støttet byggeri, er underlagt Byggeskadefonden for støttet byggeri og har derfor pligt til at udarbejde en driftsplan.

Der er intet lovkrav for øvrige foreninger, men ABF anbefaler, at alle foreninger - uanset opførelsesår og stand - får udarbejdet en driftsplan.

<Tilbage til toppen

Byggeskadeforsikring

Foreningen har som bygherre pligt til at tegne en byggeskadeforsikring, og der skal foreligge et tilbud på forsikring, når foreningen indsender ansøgning om byggetilladelse til kommunen.

En byggeskadeforsikring gælder i 10 år, og forsikringsselskabet skal gennemføre to eftersyn af boligen inden for den periode; et 1-års eftersyn og et 5-års eftersyn.

Forsikringen træder i kraft, når man overtager den færdige bolig.

På baggrund af eftersynene udarbejder den bygningssagkyndige en eftersynsindberetning over de svigt og skader, der er konstateret på bebyggelsen. Herefter udarbejder forsikringsselskabet en oversigt over de dækningsberettigede byggeskader, der er konstateret på bebyggelsen.

Eftersynsindberetningen og skadesoversigten sendes til bygningsejeren, den sikrede og til de personer, der har udført eller medvirket til udførelsen af arbejder, hvor der er konstateret en dækningsberettiget byggeskade.

Bygnings- og Boligregistret

Som ejer af en bygning - og dermed boligerne i den - er foreningen forpligtiget til at indberette de oplysninger, som fremgår af BBR-meddelelsen, til BB-registret. Hvis en bolig fx lægges sammen med en anden eller der foretages forbedringsarbejder på ejendommen skal foreningen indberette disse oplysninger til BB-registret.

>>Bygnings- og Boligregistret

Ledningsejerregistret 

Foreningen har som ejer af den grund, som ejendommen ligger på, pligt til at indberette oplysninger om nedgravede ledningsnet til Ledningsejerregistret, som forvaltes af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Formålet med registret er at stille oplysninger til rådighed for myndigheder, virksomheder og privatpersoner om hvem, der ejer nedgravede ledninger, og om hos hvem, man kan rekvirere information om ledningerne.

>>Ledningsejerregistret

<Tilbage til toppen

Håndværkerregninger skal betales digitalt

Fra 1. juli 2012 skal andelsboligforeninger betale regninger digitalt til firmaer/leverandører, såfremt regningen er over 10.000 kroner. Denne regel skal ses i sammenhæng med, at man ønsker at dæmme op for muligheden for sort arbejde.

I praksis betyder dette følgende for foreningen:

Andelsboligforeningen skal betale regningen digitalt, dvs. via netbank, giroindbetalingskort eller lignende sporbar betaling, når foreningen køber ydelser for over 10.000 kroner.

Det gælder både til en værdi på mere end 10.000 kroner køb hos 1 leverandør og løbende ydelser, hvor den enkelte ydelse ikke overstiger 10.000 kroner, men hvor foreningen i løbet af et år køber for mere end 10.000 kroner hos samme leverandør.

Skat har mulighed for at lave kontrol på privat grund, hvis der foregår synligt udendørs arbejde af professionel karakter. Dette gælder både på foreningens fællesområde samt på andelshavers private brugsretsområde.

Arbejdsudøvende, fx håndværkere, kan blive bedt om at vise gyldigt ID.

Entreprenøren går konkurs, og hvad så?

Mange foreninger kommer ud for, at der skal foretages arbejder på foreningens ejendom.

Når I som forening skal ud og finde en entreprenør til arbejdet, skal I være opmærksomme på, at Byg Garanti ordningen ikke gælder for andelsboligforeninger, hvis entreprenøren skulle gå konkurs.

For at forebygge problemer for foreningen i forbindelse med en eventuel konkurs, anbefaler ABF, at foreningen ved aftalens indgåelse, skal stille krav til entreprenøren om tegning af entrepriseforsikring til sikring af tab i forbindelse med fejl og mangler, som er opstået inden konkursen. I skal i aftalen med entreprenøren have dokumentation for, at en sådan forsikring er tegnet, samt kvittering for at forsikringen er betalt og ikke mindst i hvor lang tid, forsikringen er gældende.

Forsikringen kan entreprenøren tegne på årsbasis eller på projektbasis.

Når en forening fremsætter et sådant krav i aftalen med entreprenøren, øges foreningens mulighed for dækning af tab, i forbindelse med fejl og mangler, som er opstået inden konkursen, hvis en entreprenør skulle gå konkurs. Det sker ved at foreningen tager kontakt til entreprenørens forsikringsselskab og opnår dækning i forsikringsperioden.

<Tilbage til toppen


LOVGIVNING OM BYGGERI, REGLEMENTER OG REGISTRERING 

Byggeloven

Bygningsreglement 2015 (BR15)

Byggeparternes standardaftale - AB-Forbrugeraftale

Byggeparternes standardaftaler - AB 92

Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring

BBR-loven

Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Lov om registrering af ledningsejere

Bekendtgørelse om registrering af ledningsejere