aktiviteter.jpg

Dato og tid: 04-09-2018 kl. 19.00 - 22.00
Landsdel: Region Nordjylland
Type: Arrangement
Sted: AaB Konference, Nordjyske Arena, Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg
Pris: Gratis

Det er kun andelsboligforeninger, der er medlem af ABF, som kan deltage i kredsgeneralforsamlingerne. 

Andelsboligforeningen inviteres hermed til den årlige kredsgeneralforsamling og debat i ABF’s kreds Nordjylland.

Der har været stor fokus på andelsboligområdet i Folketinget og mange forslag som vil kunne få stor betydning for foreningernes fremtid.  ABFs målsætning er, at andelsboligen skal bevares og helst øges som boligform. Det politiske arbejde er derfor vigtigt. ABF's landsformand Hans Erik Lund og ABF's direktør Jan Hansen vil berette om, hvordan vi arbejder med at påvirke den politiske dagsorden og hvordan vi prøver at gøre det lettere at være privat andelsboligforening i Danmark.

Også internt har vi haft travlt. Der er blevet arbejdet aktivt med en ny struktur, som bl.a. skal give kredsgeneralforsamlingerne mere indflydelse i forhold til ABF’s landspolitiske arbejde. Forslaget skal behandles på landsmødet i oktober. Landsnæstformand Kirsten Holm vil dog allerede på kredsgeneralforsamlingen løfte sløret for, hvordan fremtidens ABF kan komme til at se ud.

På kredsgeneralforsamlingen vil der være valg til hovedbestyrelse og kredsbestyrelse, samt blive berettet om det lokale arbejde i kredsen og i ABF som landsorganisation. Du behøver ikke anmelde dit kandidatur pa forhånd for at kunne stille op til kredsbestyrelsen. Ønsker du at melde dit kandidatur til hovedbestyrelsen, skal du udfylde en anmeldelsesblanket, som du finder på ABF’s hjemmeside.

Derfor, mød frem, gør jeres indflydelse gældende og bak op om det lokale arbejde i ABF.

Husk dog tilmelding senest 28. august 2018 af hensyn til traktementet.

Alle andelshavere i foreningen er velkomne til at deltage. ABF sender en bekræftelse på tilmeldingen til deltagerne pr. mail.

På gensyn til en spændende aften!

 

Med venlig hilsen

Leif Thorsen
Kredsformand for Nordjylland

 

Tilmelding til KGF Nordjylland

04-09-2018 kl. 19.00 - 22.00