aktiviteter.jpg

Dialogmøde

Dato og tid: 19-11-2018 kl. 19.00 - 21.00
Landsdel: Region Midtjylland
Type: Arrangement
Sted: Oplyses senere, Herning
Pris: Gratis

ABF’s lokale kreds i Vestjylland inviterer dig og medlemmer af din bestyrelse til et møde for andelshavere, der bor i og omkring Herning kommune.

At være bestyrelse i en andelsboligforening kan byde på mange glæder og udfordringer. Men hvordan skal bestyrelsen håndtere opståede problemer? Ofte har andre andelsboligforeninger allerede stået over for samme udfordring eller måske står de over for den i dag – men hvordan kommer man i kontakt med andelsboligforeninger i ens lokalområde?

Dialogmøde er et arrangement, hvor din lokale kredsbestyrelse inviterer lokale ABF-medlemmer og ikke-medlemmer til erfaringsudveksling mellem andelshavere. Vi tager sammen fat på det, som ligger jer på sinde, og dialogmødet tager derfor udgangspunkt i jeres hverdag. 

Indhold:

  • Hvordan har lokale foreninger håndteret fx fællesarbejdsdage, vedligeholdelsesplaner og Airbnb?
  • Hvilke erfaringer har lokale foreninger med valuarvurderinger, dødsboer og rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer?
  • Hvad betaler andre foreninger for fx forsikringer, administrationsydelser og snerydning? 

ABF’s medlemsrådgivning deltager ikke i et dialogmøde. Det er derimod et møde, hvor andelshavere kan sparre med hinanden på tværs af andelsboligforeninger. På mødet kan max deltage tre bestyrelsesmedlemmer per forening.

Kom og vær med til en snak om at bo i andel.

Tilmelding til Dialogmøde

19-11-2018 kl. 19.00 - 21.00