subpage-top-right-banner.jpg

Praktisk information

Kurser

 

Tilmelding
Sidste frist for tilmelding til et kursus er 1 uge før, det bliver afholdt. For weekend-kurser er fristen dog 6 uger før. Men hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænsede pladser på kurserne.

Vi sender en bekræftelse på din tilmelding pr. mail, senest 1 uge efter, at du har tilmeldt dig. Desuden sendes en reminder SMS til dig 2 dage før kurset. Faktura sendes pr. mail til foreningens formand/kontaktperson dagen efter/senest 3 hverdage efter kurset. 

ABF's kurser er kun for medlemsforeninger og koster et gebyr afhængigt af typen af kurset. Prisen fremgår under de enkelte kurser i kursusoversigten.

OBS! Der gives 25% rabat for 2. og efterfølgende deltagere fra samme forening på samme kursus.    

Overtegning og venteliste
Vi kontakter din forening, hvis kurset er overtegnet og oplyser eventuelle alternative kurser i ABF. Du får også tilbud om at blive sat på venteliste, da vi opretter ekstra kurser efter behov.   

Er du forhindret i at deltage?
Du har mulighed for at melde fra senest 8 dage før kurset, hvis du bliver forhindret. For weekendkurser er det dog 6 uger før.

Foreningen har mulighed for at sende en anden person, hvis en deltager fra foreningen har meldt afbud - derved udnytter I jeres betalte kursusgebyr.     

Forplejning
På dagkurserne serveres der kaffe/the med rundstykke, frokost med 1 øl/vand og eftermiddagskaffe. 

På aftenkurserne serveres der kaffe/the med brød eller kage. 

Weekendkurset er et internatkursus med morgenbuffet, 2 x frokost med øl/vand og middag. 

Vi bestræber os på at finde gode kursusfaciliteter, som også er handicapvenlige. Det er ikke altid lige let, så kontakt ABF's sekretariat på forhånd, hvis du er gangbesværet.  

Arrangementer

Vi sender en bekræftelse på din tilmelding pr. mail, senest 1 uge efter, at du har tilmeldt dig. Desuden sendes en reminder SMS til dig 2 dage før mødet. 

Det er gratis for andelshavere i medlemsforeningerne at deltage i arrangementerne, hvor der som udgangspunkt vil være en let forplejning, f.eks. kaffe/the, kage eller frugt.

ABF forbeholder sig ret til at indføre adgangsbegrænsning på antal deltagere pr. forening, hvis der er mange tilmeldte i forhold til lokalets størrelse.